Hurtige, grundige og effektive enetimer i teori for at generhverve kørekortet.
Du har fået en betinget eller ubetinget dom, derfor skal du op til en kontrollerende prøve.
Det betyder, at du overfor politiet skal aflægge en teoriprøve og en praktisk køreprøve for at generhverve dit kørekort.
Jeg tilbyder at undervise dig alene, derved opnår du den optimale undervisning, og du undervises på det tidspunkt, der passer dig bedst. Når du har tilegnet dig den viden, der skal til for at bestå, finder vi sammen en teoriprøve til dig.
Jeg har undervist i teoristoffet i 30 år og kan hurtigt finde det niveau, du befinder dig på og undervise dig videre fra dette standpunkt.
1. gang du er hos mig gennemgår jeg den teori, jeg erfaringsmæssigt ved, at du som rutineret bilist har brug for.
Dernæst ser vi nogle prøver. Jeg lærer dig at tolke de spørgsmål, der stilles, og som du skal svare på.
Når du er sikker heri og kan fremgangsmåden, får du materiale med hjem. Materialet understøtter min mundtlige gennemgang.
Varighed 2½-3 timer.
Har du tid og overskud til hjemmearbejdet er det fint, ellers tager vi og gennemgår dine tvivlsspørgsmål næste gang.
2. gang du kommer, ser vi en del prøver, hvorved du kommer igennem hele stoffet igen.
Ofte er du efter 2½-3 timer klar til teoriprøven.
Ønsker du yderligere teorigennemgang for at blive mere sikker, finder vi en ny dato.
Du skal huske, at er din dom betinget, inddrages dit kørekort, hvis du dumper til prøven.
Jeg ordner det praktiske for dig dvs. din ansøgning og berammer tid til prøver
Stor beståelsesprocent
Der er stor beståelsesprocent ved denne undervisningsmåde.
Kontakt mig på 22333336 eller udfyld formularen og jeg kontakter dig snarest.
Mine skolebiler er en Toyota RAV 4 med mekanisk gear og en BMW med automatgear
Du vælger bilen